Facilitering af workshops, samtaler og udviklingsprocesser
Jeg faciliterer processer, når mennesker skal tænke sammen, lytte til hinanden og finde vej i noget, der endnu ikke er helt tydeligt.
Det kan være en workshop, en temadag, et udviklingsforløb eller en samtale, hvor der er brug for nærvær, struktur og et eksternt blik. Mit arbejde handler om at skabe rum, hvor deltagerne kan være til stede, få øje på nye perspektiver og bevæge sig fra kompleksitet mod klarhed og fælles retning.
Jeg arbejder lyttende, sansende og struktureret — med blik for både det sagte og det, der ligger mellem linjerne. Nogle gange bruger jeg visuelle greb eller grafiske skabeloner undervejs. Andre gange er det min opgave at holde rummet, skabe tryghed og stille de spørgsmål, der gør det muligt at tale om det, der er vigtigt.
Facilitering handler for mig ikke om at presse løsninger frem. Det handler om at skabe en ramme, hvor mennesker kan undersøge, forme og kvalificere noget sammen — med retning, nærvær og plads til det uforudsete.
Hvad jeg kan hjælpe med
Jeg faciliterer blandt andet:
workshops og temadage
udviklings- og strategiprocesser
møder, hvor mange perspektiver skal samles
forløb med fokus på samarbejde, retning eller nye idéer
samtaler og processer, hvor der er brug for nærvær, tryghed og tydelig struktur
Jeg arbejder både med organisationer, ledere, medarbejdergrupper, netværk og fællesskaber - herunder i civilsamfundet, hvor motivation, relationer og mening ofte spiller en særlig rolle.
Hvordan jeg arbejder
Et godt forløb begynder længe før deltagerne træder ind ad døren.
Jeg designer processer ud fra jeres formål, målgruppe og den konkrete situation. Form og indhold skal hænge sammen. Nogle gange kræver det energi og bevægelse. Andre gange fordybelse, ro og tid til at lytte.
I planlægningen bruger jeg ofte modellen “I DO ART”, hvor fokus er på Intention, Direct Output, Agenda, Roles & Rules og Timeframe.
Jeg er optaget af at skabe processer, der ikke dræner, men åbner. Hvor deltagerne ikke bare bliver talt til, men bliver inviteret ind. Hvor der er plads til både eftertanke, dialog og fælles skabelse.
Ofte udvikler jeg også visuelle skabeloner eller enkle greb, der støtter refleksion, gruppedrøftelser og fælles forståelse. Det visuelle er ikke et mål i sig selv, men et redskab, når det kan hjælpe processen.
Hvad I får ud af det
Målet er ikke bare et vellykket møde eller en god workshop på dagen.
Det er en proces, der giver mening for deltagerne og fører til noget, I faktisk kan bruge bagefter.
Det kan være:
større klarhed om retning og næste skridt
bedre dialog og fælles forståelse
nye perspektiver og mere kvalificerede idéer
større ejerskab blandt deltagerne
en oplevelse af, at noget vigtigt blev sagt, hørt og taget alvorligt
Når processen er godt designet og fulgt til dørs, skaber den ikke bare energi i rummet - men bevægelse videre.
Når I har brug for en ekstern facilitator
Det kan være en fordel at hente en ekstern facilitator ind, når I har brug for at samle mange perspektiver, bryde vanetænkning eller skabe fremdrift i en vigtig proces.
Måske står I midt i en strategisk drøftelse. Måske vil I styrke samarbejdet i en gruppe. Måske skal I udvikle nye aktiviteter, skabe bedre dialog eller finde fælles fodslag i noget komplekst.
Her kan det eksterne blik være med til at skabe overblik, holde fokus og gøre plads til, at alle stemmer bliver hørt.
Jeg kombinerer en systemisk tilgang med procesdesign, visuel tænkning og et antropologisk blik for kultur, relationer og det, der ikke altid bliver sagt højt. Det hjælper jer med at skabe processer, der både er meningsfulde i rummet og anvendelige bagefter.
Har I brug for en facilitator?
Jeg faciliterer gerne jeres workshop, temadag, møde eller udviklingsproces - med nærvær, klarhed og blik for både mennesker, formål og det, der er på spil.
Kontakt mig, hvis I har lyst til en uforpligtende snak om, hvordan jeg kan hjælpe jer videre.
Arrangementskompasset - et værktøj til at planlægge bedre arrangementer
Jeg har sammen med min gode samarbejdspartner Dorthe Kargo udviklet Arrangementskompasset som et konkret værktøj til grupper og organisationer, der vil planlægge arrangementer med mere mening, bedre flow og større opmærksomhed på deltagernes oplevelse.
Værktøjet hjælper med at tænke hele arrangementet igennem - fra formål og målgruppe til stemning, form, involvering og det, deltagerne skal tage med sig videre. Det kan bruges, når I vil udvikle nye arrangementer eller kvalificere dem, I allerede laver.
Arrangementskompasset kan både bruges som afsæt for en temadag eller workshop og købes som hæfte i webshoppen.
Kreative greb som en del af processen
Kreative og visuelle greb er en del af min værktøjskasse — men de er aldrig et mål i sig selv.
Jeg bruger dem, når de kan åbne samtalen, skabe refleksion eller gøre det lettere at få øje på nye sammenhænge. Det kan være i form af en øvelse, en tegnet model, en visuel skabelon eller en enkel invitation til at tænke på tværs.
For mig er det kreative ikke pynt. Det er en måde at skabe kontakt, bevægelse og nye muligheder i processer, der ellers let kan stivne i vanetænkning eller tunge mødeformater.
CASE:
Videnscenter om Handicap udvikler ny strategi
Videnscenter om handicap skulle gennemføre en række workshops, som både involverede alle medarbejdere og bestyrelsen. Overlap.dk forberedte visuelle præsentationer og skabeloner, faciliterede workshops og lavede opsamlinger på alle møderne.