CASE

Ny inspiration med visuelle greb

I Kræftens Bekæmpelse er der knap 40 medarbejdere i forskellige afdelinger, der alle ind i mellem underviser frivillige. For at sikre vidensdeling og erfaringsudveksling samles de en gang om året på en fælles underviserdag.

Årets tema var visuelle greb og deltagerinvolvering - og hvordan bedre at fortælle om dette end at bruge grafisk facilitering, herunder visuelle skabeloner og lade de erfarne undervisere i rummet selv beskrive, hvordan de kunne involvere frivillige endnu mere?

Udbytte

Dagen startede med at deltagerne huskede tilbage på temaet året forinden: "transfer".

Og det, de kunne huske var: "40-20-40 %" og "ingen kan lære nogen noget":

  1. 40-20-40 % reglen: Selvom vi ofte som undervisere tror, selve kurset er vigtigst, så udgør det kun 20 %. Det, der sker inden kurset - fx forberedelse og forventningsafsteming udgør 40 %, mens det der sker efterfølgende - fx opfølgning og evaluering udgør 40 %.

  2. Ingen kan lære nogen noget handler om, at vi fejler, når vi bruger tankpassermodellen, og tror vi skal fylde viden i hovedet på vores deltagere. Jo, vi står ofte foran en gruppe og underviser, men det lige så vigtigt at skabe rette rammer for deltagerne, så de kan lære at anvende det, der bliver undervist i.

Årets temaer handlede om, at de dygtige undervisere og konsulenter i Kræftens Bekæmpelse skulle blive bedre til at anvende visuelle greb og involvere deres kursister - fordi deltagerne derved får bedre muligheder for at lære.

Udpluk af konklusioner:
- transfer går fra individdet på kursus tilbage til frivilliggruppen
- man er lykkedes når der sker noget andet end tidligere
- grafisk facilitering gør det levende, nærværende, personligt - og tager tempoet ud (på en god måde)
- planlægning af kurser handler i høj grad om målgruppens behov og forventninger
- det er også involvering af deltagerne at give de introverte "stilhed" i løbet af kurset

Produkter

Opgaven var at facilitere en lærerig og inspirerende dag med fokus på deltagernes egne erfaringer som undervisere af frivillige.

For at være eksemplarisk, brugte jeg i stedet for de traditionelle powerpoints kun flipovers med tegninger og tekst og deltagerne fik som afslutning på dagen mulighed for i grupper at udfylde en visuel skabelon. Skabeloner kom efterfølgende op på væggen, så alle kunne se hinandens konklusioner.

 
 

Kundenavn: Kræftens Bekæmpelse
Sted: Strandboulevarden, København
Varighed: 1 dag
Deltagere: 40 personer

 
 
Forrige
Forrige

Vallensbæk Kommune